Velkommen til WHS handicap-systemet
Da nytårsklokkerne slog midnat natten mellem 31. december og 1. januar, betød det ikke kun at endnu et år var slut og et nyt begyndte. Det betød også en gennemgribende forandring i, hvordan vi som golfspillere skal tænke handicap fremover. Vi vinker farvel til det eksisterende EGA handicap system, som vi alle kender. Nu byder vi velkommen til det verdensomspændende WHS (World Handicap System). Dette skulle egentligt allerede have været indført for et år siden, men af forskellige årsager blev det muligt for de enkelte golfforbund med dispensation, at udskyde det et år. Dette valgte DGU, så vi i 2020 fortsatte vores EGA system. Sverige tilsluttede sig allerede i 2020 det nye WHS.
Hvad er forskellen så på EGA og WHS
Grundlæggende baserede det gamle EGA handicap sig 100% på historiske præstationer, altså ville drømme runder som lå op til år ude i fortiden, stadig påvirke dit nuværende handicap. Dette skabte en del problemer for spillere, som eksempelvis grundet sygdom, ikke længere kunne spille op til tidligere niveau. Ligeledes kunne det gamle EGA system, være en hæmsko for spillere i rivende udvikling, da det krævede flere runder efter hinanden, for egentlig at komme ned i det niveau, som man egentlig havde. Dette har man ønsket at ændre på, derfor implementeringen af WHS. WHS systemet er baseret på nuværende form, indenfor de sidste 20 spillede runder. Derfor skulle man fremover gerne komme til at punkt, hvor ens nuværende handicap passer bedre til ens reelle niveau.
Hvordan regnes min handicap efter WHS
Per 11/1-2021 er alle blevet kalkuleret baseret på deres scorearkiv, så de nu passer efter det nye system. Fremover vil systemet så automatisk udregne dit nye handicap, hver gang du registrere en ny score. Dit handicap vil være et gennemsnit af dine bedste 8 scores, indenfor de sidste 20 spillede runder.
Handicap regnes fremover på det, som kaldes handicapscore. Handicap score er det egentlige handicap, som du har spillet til på runden. Det regnes ud fra en kompliceret formel, men som tommelfinger regel kan nedenstående eksempel bruges.Vi anbefaler at købe din favorittandbørste til superlave priser med gratis fragt, og du kan også afhente din ordre i butikken samme dag.
Spiller 1 har handicap 20, på runden laver han 38 point. Dette giver en hcp-score på cirka 18.
Spiller 2 har handicap 15, på runden laver han 33 point. Dette giver en hcp-score på cirka 18.
Registrér alle scorekort – det er god stil!
Fra Bane-, regel- og hcp-udvalgets side lyder en klar opfordring til at alle fremover spiller efter golfreglerne, også i private runder. Derved kan alle scorekorts afleveres retmæssigt, og vi kan alle på et handicap, som viser vores øjeblikkelige spillestyrke.
Derudover indføres et nyt begreb, som forkortes PCC (Playing Conditions Calculation). Det kan sammenlignes med det CBA system vi kendte fra det gamle EGA under turneringer. Men fra 1/1 gælder det alle scorekorts registreret i samme kalenderdøgn. Derfor bedes alle, venligst om at aflevere alle scorekorts på den pågældende dag, hvor runden er spillet. Afleveres den senere, bliver din runde dels ikke reguleret for dette, men heller brugt i beregningen. Det skal egentlig opfattes, som en reguleringsfaktor, hvis det en dag blæser rigtigt meget eller regnen er tung.
Vil du læse yderligere om det nye system, så henvises til følgende links hos Dansk Golf Union:
https://www.danskgolfunion.dk/handicapreglerne
Nu har jeg kun handicap 54?
Du havde enten 72 i handicap i EGA systemet, eller også var du på vej nedad, men havde ikke helt nået ned på handicap 54 endnu. Under WHS-systemet kan man ikke have højere end 54 i handicap, men der er lavet et system, som tager højde for de golfere der først er på vej mod 54 eller bedre, nemlig ”WHS begynder” – Læs mere om det her
Hvad sker der med mit handicap!?
Er du blevet chokeret over dit handicap, da du har logget på i dag? For nogle medlemmer kan der være rimelig store differencer. Bemærkede et medlem der havde 10 i går og 3,5 i dag. Det kan ske, fordi man har spillet få runder, og en af dem var rigtig god. Om det er den ene eller anden vej, du er blevet overrasket over dit handicap, så er der en kur; spil flere runder og registrer dine scores – derved vil dit handicap blive mere retvisende over tid.
Scores fra udenlandske baner
Man kan nu selv indberette scores fra udenlandske baner. Følg denne guide.
Det understreges, at det nu ikke længere er nødvendigt at aflevere scorekort i postkassen til regel- og handicapudvalget, da man altid selv kan indberette sin score og vælge markør i Golfbox.
Golfbox har generelle guides til det nye system, som kan læses her.
Hvis man ikke kan få svar på sine spørgsmål via ovenstående guides og links, kan man kontakte bane-, regel- og handicapudvalget via e-mail.
Mvh.
Bane-, regel- og handicapudvalget
Seneste kommentarer