
Ishøj Golfklub – Kom og prøv spillet og meget mere
Har du lyst til at få rørt både kroppen og lattermusklerne, elsker du naturen og holder du af at møde nye mennesker? Så er Kvinder & Golf lige noget for dig.
Kvinder & Golf er et begynderforløb på 8 uger, hvor den ugentlige golftræning er kombineret med fællesskab og forskellige sociale arrangementer; nogle gange efter træning og andre gange på andre tidspunkter.
I løbet af de 8 uger vil du lære det basale i golfspillet. Du vil lære at slå de gode slag, begå dig på banen, skrive scorekort og få styr på de vigtigste regler. Du vil få træning i vores træningsområde, men også masser af tid med spil på banen.
Samtidig vil du få en stor gruppe nye golf veninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden. Under hele forløbet vil I blive fulgt af vores træner og en flok søde hjælpere, så du aldrig føler dig alene.
Forløbet koster 1299,- kr. og prisen dækker træning, sociale aktiviteter, en velkomst-pakke, en polo, låneudstyr samt forplejning mv. hen over de 2 måneder.
Første mødedag er torsdag d. 28. april kl. 16:00. Vi glæder os til at se dig!
Der er plads til 20 deltagere efter “Først til mølle”-princippet.
Du kan tilmelde dig direkte til sekretariatet på e-mail:
info@ishojgolf.dk – eller på telefon 7171 2971
Foreløbigt program: (Opdateret d. 16/6-2022)
Torsdag d. 28. april – Opstartsmøde: Køgevej 275, 2635 Ishøj, i gården ved Restaurant Kanehøjgaard
Kl. 16:00 – Velkomst og præsentation af Kvinder & Golf, golfudstyr, udlevering af goodie bags, rundvisning på området og Intermediate banen.
Kl. 17:00 – Golfundervisning ved Mikkel på træningsområdet/Driving Rangen
kl. 18:00 – Rosé og lidt let mad
Torsdag d. 5. maj
Kl. 17:00 – Golftræning med Mikkel og hjælpetrænere
Kl. 18:00 – Hygge i klublokalet og regelundervisning ved Klaus
Lørdag d. 7. maj
Kl. 10:30 – Opvarmning på range
Kl. 11:00 – Spil på Intermediate banen med guider
Torsdag d. 12. maj
Kl. 17:00 – Golftræning med Mikkel og hjælpetrænere
Kl. 18:00 – Afgang til Ishøj Strand til fælles gåtur – forventet afslutning kl 20:00
Søndag d. 15. maj
Kl. 10:30 – Opvarmning på range
Kl. 11:00 – Spil på Intermediate banen med guider – Forventet afslutning 13-13:30
Torsdag d. 19. maj
Kl. 17:00 – Golftræning med Mikkel og hjælpetrænere
Kl. 18:00 – Socialt arrangement i restauranten (stolegymnastik) – Forventet afslutning kl. 19:30
Søndag d. 22. maj
Kl. 10:30 – Opvarmning på range
Kl. 11:00 – Spil på Intermediate banen – Forventet afslutning 13-13:30
Torsdag d. 26. maj
Kristi Himmelfartsdag – Pause i Kvinder & Golf
Torsdag d. 2. juni
Kl. 17:00 – Golftræning med Mikkel og hjælpetrænere
Kl. 18:00 – Let aftensmad og hygge i restauranten – Forventet afslutning 19:30-20:00
Lørdag d. 4. juni
Kl. 11:00 – Opvarmning på range
Kl. 11:40 – Spil på Intermediate banen – Forventet afslutning 13:30-14:00
Torsdag d. 9. juni
Kl. 17:00 – Golftræning med Peter og hjælpetrænere
Kl. 18:00 – Vinsmagning med Barbara – Forventet afslutning kl. 20:00
Torsdag d. 16. juni
Kl. 17:00 – Golftræning med Peter og hjælpetrænere
Kl. 18:00 – Puttekonkurrence ved klubhuset – Forventet afslutning kl. 19-19:30
Torsdag d. 23. juni
Kl. 17:00 – Golftræning med Peter og hjælpetrænere
Kl. 18:00 – Afslutning direkte efter træning, grundet Skt. Hans
Lørdag d. 25. juni
Kl. 10:00 – Opvarmning på rangen
Kl. 10:30 – Scramble Turnering sammen med hjælpere
Kl. 13:00 – Afslutning med let frokost – Forventet afslutning 14:00
Bemærk der tages forbehold for ændringer i programmet

Seneste kommentarer