Dameklubben
Velkommen til MjølnerTøserne!
Hos os vil du møde andre damer, der elsker at spille golf, hvor god golf, socialt samvær og hygge er i højsædet.
Vi kalder os MjølnerTøserne og spiller hver tirsdag på 18-huls banen. Vores sæson strækker sig normalt fra april til oktober.
I 2020 har vi haft fortrinsret til tiderne 10.00-10.30, 15.00-15.30 samt 16.00-16.30. Efter runden lægger vi op til socialt samvær.
Vi afholder ‘månedsafslutning’ den sidste tirsdag i hver måned, hvor vi spiller 9 huller og afprøver forskellige spilleformer fx hulspil, flagspil, Texas scramble, norsk stableford m.m. Vi mødes kl. 16 og slutter af med fælles spisning og præmieoverrækkelse.
MjølnerTøserne har en bestyrelse, der blandt andet arrangerer årets turneringer i dameklubben så som åbningsturnering, Pink Cup, udflugt til anden bane og ikke mindst afslutningsturneringen, hvor vi kårer Årets MjølnerTøs.
Der afholdes årsmøde en gang om året for alle vores medlemmer. Her kigger vi tilbage på året der gik – hvad var godt, og hvad kan udvikles yderligere. Desuden afholdes der valg af bestyrelsesmedlemmer samt præsentation af bestyrelsens planer for den kommende sæson.
I dameklubben er der plads til alle – plads til smil, sjove kommentarer og seriøsitet! Kom og spil med et par gange og oplev, hvor hyggelig vi har det!
Vil du høre mere om MjølnerTøserne er du velkommen til at kontakte os på mail dameklub@ishojgolfklub.dk eller hive fat i en af os fra bestyrelsen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Velkommen til MjølnerTøserne
Bestyrelse

Birgitte Mølgård Hansen
Formand
Mobil: 2252 7342
DGU-nr.: 157-184

Birgit Kildsbro
Kasserer
Tlf.: 4222 6957
DGU-nr.: 157-28

Ulla Højgaard
Menigt medlem
Mobil: 6081 5857
DGU-nr.: 157-138

Barbara Hansen
Menigt medlem
Mobil: 2160 5914
DGU-nr.: 157-216

Birgit Niebuhr
Menigt medlem
Mobil: 2146 8194
DGU-nr.: 157-504