Så blev Klubmesterskabet i slagspil afviklet i denne weekend, lørdag morgen og formiddag var det godt nok en meget våd fornøjelse og det kostede nogle frafald. Men der stillede 48 herrer og 6 kvinder op og INGEN afbud inden start. Stærkt!.
Det var første gang siden 2016 at der blev afviklet et mesterskab for damerne, så dejligt der var opbakning i år. Damerne spillede 2 runder fra Tee 57.
Efter de første 36 huller fra Tee 65, gik de bedste 24 herrer videre til finalerunden søndag, mens de “cuttede” fik muligheden for at stille op i vores B-Mesterskab. Det var der 12 der ønskede.
Jeg vil godt hejse flaget for de medlemmer der gik meget høje score under en sjaskvåd 1. runde, stadig fortsætter. Super indstilling!
Resultaterne blev som følger:
B-rækken: Kjeld Andresen vinder rækken med 4 slag over Michael Paepcke. 88 slag.
Dame-rækken: Monica Bork slår Birgitte Mølgaard Hansen med 1 slag. 197 slag, over 2 runder.
Herre-rækken: Kasper Biel vinder sit 3. slagspilsmesterskab i træk (5 samlet) og slår Martin Nygaard med 7 slag. 218 slag over 3 runder (1 over par)
Dagens bedste runde gik til Martin Nygaard i 73 slag.
Kæmpe tillykke til vinderne!
Billedet er fra venste: Monica, Kasper, Kjeld og Jan Hvidberg
Seneste kommentarer