Opdatering fra Greenkeeper Teamet

Det høje græs på bunkerkanterne på 18 hulsbanen er nu fjernet og i næste uge bliver kanterne skåret. Derudover fjerner teamet det høje græs på bunkers på træningsområdet og på 9 hulsbanen.

Greens er alle blevet vertikalskåret, eftersået og topdresset. Forgreens er blevet eftersået og topdresset.

Alle teesteder er blevet vertikalskåret og eftersået. I næste uge bliver de topdresset.

Alle hazarder/strafområder er blevet slået og streget op med rød.

Derudover har teamet slået noget rough ned på begge baner og der ligger stadig noget græsafklip tilbage. Det forsvinder når det er blevet slået et par gange mere.

Greenkeeper Teamet er også færdig med at bekæmpe ukrudt i rough, på fairways, semirough, teetoppen på 18 hulsbanen og greensområderne.


Møde med DGU om baneudvikling

Bane-, regel- og handicapudvalget har afholdt med med DGU og Center i sidste uge, et meget positivt møde, hvor flere ting er sat i gang.

Vi glæder os meget til at informere om de kommende planer på et senere tidspunkt.

 

De bedste sommer hilsener

Bane-, Regel- og Hcp udvalget

Ishøj Golfklub

Pin It on Pinterest

Share This