Banerne åbner

Det er med stor glæde, at vi kan informere om, at Bane-, Regel- og hcp udvalget i samarbejde med Mikael har besluttet, at vi fra 19/3 åbner op for sommer teestederne på vores Intermediatebane. Det vil derfor være muligt at spille fra vores ”normale” teesteder, hvis du skal ud og spille golf i den kommende weekend.

Der har været rigtig gode betingelser for banen den sidste tid, det sammenlagt med rigtig fine udsigter den kommende tid. Så har Mikael sammen med hans team besluttet, at åbne for vandet til vores vandingsanlæg mandag den 22/3. Når det sker gnidningsfrist. Så åbner vores 18 hullers bane for spil tirsdag den 23/3. Altså vores 18 hullers bane åbner rigtig, fra normale tees til normale greens. Det lugter jo helt af forår.

Teested 60 på hul 1, har greenkeeperne forsøgt at rette op efter lukning af teestederne sidste år. Derfor vil der midlertidigt blive spillet fra måtte på hul 1. Dette skyldes at den nye græstørv fortsat skal have ro, til at få godt fat i jorden. Spil må kun være fra den udlagte rangemåtte.

I samme ombæring lukkes tee 50 på 18 hullers banen og tee 39 på Intermediatebanen. Disse områder skal have ro og plejes af greenkeeper-teamet. Så det hurtigst muligt kan blive spilbare igen til brug i sæsonen. Det vil derfor ikke være muligt at spille disse teesteder, de næste par måneder.

Der åbnes også op for buggy kørsel fra 23/3.


Træningsanlæg

Vi har fået nye bolde til rangen, som er af en noget bedre kvalitet end det, som vi har haft tidligere. Så benyt lejligheden og periodevise gode vejr, til at komme ud på rangen og prøv vores nye rangebolde. Fra den 23/3 kan du jo samtidig fået trænet dine indspil og din putning. For det er besluttet, at vi åbner op for vores træningsanlæg, sammen med åbningen af banen.

Åbningerne er med forbehold for at vejrudsigten ikke skifter dramatisk.


Nye ratings

Som formanden gjorde opmærksom på i seneste nyhedsbrev, som blev rundsendt forleden, har vi fået nye ratings på begge vores baner. Disse har egentlig allerede været aktive siden 30/11-2020, da vores vintertees var med i denne rating. Dette skal gøres cirka hvert 5 år, for at sikre at rating følger eventuelle udviklinger af banens sværhedsgrad. Vores bane er ratet en lille tand lettere end sidst. Så vær derfor opmærksom på, at du kan have mistet slag i forhold til sidste år. De nye ratings er lagt ind i golfbox, så de rigtige slag tildeles ved udskrift af scorekort. De nye tabeller kan også findes i greenfeerummet og starterskuret.


Nedslagsmærker på greens

Vi henleder alles opmærksomhed på, at banen er rigtig blød i øjeblikket. Derfor modtager greens rigtig mange og store nedslagsmærker. Vær opmærksomhed på, at din bold også laver mærker i greens, selvom den ikke kommer til hvile herpå. Så for at skåne banen mest muligt, beder vi alle huske at rette deres nedslagsmærker op. Hvis alle tager to mærker per green, bør vi aldrig have nogen og greens vil fremstå pænere, med en flottere overflade. Vi har et fælles ansvar!

Vi ser frem til en forhåbentlig god sæsonstart.

Bane-, Regel- og Hcp udvalget

Ishøj Golfklub

Pin It on Pinterest

Share This