Her er en kort status fra greenkeeping.
Nu er der for alvor kommet vækst i både græs og ukrudt og derfor går meget af vores arbejde med at klippe og slå græsset. Desværre har vi lidt udfordringer med nogle af vores maskiner men det arbejder vi på at få løst.
I går er vi begyndt at slå det høje græs ned på bunkerkanterne og vi forventer at være færdig i løbet af næste uge.
Vi er også i fuld gang med at bekæmpe ukrudt og hvis vejret er med os, bliver vi færdig i næste uge.
Højre fairwaybunker på hul 9 er færdig og er taget i brug i dag. Derudover har vi arbejdet på følgende bunkers.
Første fairwaybunker hul 8 venstre
Fairwaybunker hul 11
Greenbunker hul 13
Greenbunker hul 17
Der er bestilt noget råjord til at bygge bunden op med og vi gør de bunkers færdig i den kommende tid. Derudover skal der bruges rullegræs til greenbunkeren på hul 17. Vi har fået leveret to læs bunkersand.
Vi arbejder også med planlægningen omkring at slå den høje rough ned i slutningen af august eller starten af september.
Vi har langt om længe fået de sidste dele til holderne/standerne til rangen og vi forventer at de bliver sat op i næste uge.
Med venlig hilsen
Baneudvalget og Greenkeeperteamet
Seneste kommentarer