Spil golf – også om vinteren!

Ønsker du, ligesom så mange andre, at vedligeholde dit golfspil om vinteren? Så er du kommet til det rette sted. Hos Ishøj Golf er vores baner åbne hele året rundt – og du må endda køre med vogn. Der være optegnet en hvid streg ca. 30-50 meter før green (og op langs siderne) med et retningsbestemt skilt. Mellem den hvide streg og greenområdet, må der IKKE køres med trolley.
Gå-retningen som skiltet påpeger SKAL overholdes.

Hvis der er frostgrader, spilles der til vintergreen på 9-huls. Dage hvor der ikke er frost eller sne, er 18-huls banen åben. Du kan altid tjekke dagens Banestatus.

Vintergolf for alle

Vintergolf er for alle inkarnerede golfspillere – ung som gammel. Det fede ved at spille hos os er, at du får samme gode oplevelse om vinteren, som du gør om sommeren. Den eneste forskel er, at du skal tilpasse beklædningen til de kolde vintermåneder. Der er ofte rift om vores 18-huls bane om vinteren, da mange garvede golfere ønsker at spille året rundt. Se aktuelle priser for vintergolf under Greenfee priser.

Vil du spille om vinteren?

Vil du have samme gode golfoplevelse om vinteren som du får om sommeren, er du velkommen på Køgevej 275 i Ishøj, som ligger få kilometer uden for København. Vi har de mest optimale faciliteter til dig som ønsker at spille golf hele året rundt.

Vintergolf i København