Træningsområde

Har du prøvet vores driving range?

Hos Ishøj Golfklub har du mulighed for at udfolde dine golfkompetencer på en af vores 28 udslagsmåtter, hvoraf det på 24 af dem er muligt at gøre brug af vores Trackman Range. Fire af Trackman måtterne er overdækket og kan bookes i Golfbox eller via telefon.

Hvad enten du er garvet golfspiller, eller det er første gang du skal prøve kræfter med vores driving range, kan du frit benytte vores træningsområde.

Hvad koster det at spille på driving rangen?

For gæster, der ikke er medlemmer af Ishøj Golf, koster en spand med 35 bolde 40 kr. – 10 spande koster 330 kr. Brugen af vores range er gratis, så længe du køber boldene. Du kan købe boldene direkte på driving rangen. 

Træn dine slag i alt slags vejr

Vi råder over nogle af de bedste træningsfaciliteter i naturskønne omgivelser. Du har samtidig mulighed for at stå i læ for regn og vind, hvis vejret den pågældende dag ikke er helt i top. Hos Ishøj Golfklub tilbyder vi muligheden for at spille golf året rundt, inklusive vintergolf

Kan alle benytte vores driving range? 

Vores range er åben for alle, uanset om du er medlem eller ej. Desuden er faciliteterne på vores driving range særdeles velegnet til firmaarrangementer, da vi har plads til mange mennesker ad gangen.

Vil du høre mere om vores driving range?

Hvis du gerne vil prøve kræfter på vores driving range i Ishøj ved København, har spørgsmål til vores faciliteter eller ønsker at høre mere om, hvad vi tilbyder, er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 71 71 29 71.

Vi deler gerne ud af vores golfviden, hvis du skulle være i tvivl om noget. Du finder vores driving range på Køgevej 275 i Ishøj lidt uden for København.

Pin It on Pinterest

Share This