Opdateret 26/11-2020

Grundet vejrudsigten henover weekenden har Mikael og hans greenkeeperteam besluttet, at træningsområdet allerede lukkes per fredag 27/11-2020.


Banerne går i vintermodus per 30/11-2020

Greenkeeperne har i samarbejde med bane-, regel- og hcp-udvalget besluttet, at banerne per 30/11-2020 overgår til den vintermodus, som vi kender fra tidligere år.
Dette betyder, at der fortsat vil være mulighed for at køre med trolleys på banen, dog lukkes der for brug af buggies.

Det skal informeres, at al vand på banen er lukket, hvilket betyder, at alle vandhaner er lukket, og at toilettet på banen ikke kan anvendes under runderne. Du opfordres til at medbringe vand til runden hjemmefra. Toilettet i greenfeerummet vil fortsat være tilgængeligt.

Træningsområdet lukkes ligeledes fra den 30/11-2020. Dette inkluderer alle puttinggreens og indspilsgreens. Driving rangen vil være åben gennem hele vinteren, forudsat at det er muligt at indsamle boldene. Hvis boldene ikke kan indsamles og boldmaskinen er tom, kan bolde samles manuelt på rangen af spilleren selv.

Mikael og hans greenkeeperteam har i år opsat følgende retningslinjer for brug af trolleys på banen. Det er vigtigt at disse overholdes, ellers kan de være nødsaget til at inddrage retten til brug af trolleys på banen.

– Den hvide streg, der er tegnet op på tværs over fairway, betyder FULD STOP for trolley.
– Pilen på skiltet viser, hvilken vej I skal gå. DETTE SKAL RESPEKTERES!
– Efter den hvide streg SKAL trolleys blive i semiroughen hele vejen rundt om greens.
– Husk at have pitchfork i lommen og brug den. Greens er bløde, og modtager mange mærker.
– Mesterskabsbanen er lukket frem til klokken 10:00.
– Banen kan være lukket på grund af vejret, eksempelvis ved sne eller frost.
– Greenkeeperen kan til enhver tid overskrive bookede tider, og din tid er tabt, hvis frosten er i jorden efter 10:00. 

Intermediatebanen vil altid være åben, uanset vejret.

De normale teesteder vil blive lukket, og Ishøj Golfklubs nye teesteder vil blive etableret. Med nye teesteder mener vi, at vi per 30/11-2020 introducerer helt nyt teesteder til vores baner, nemlig tee 50 (på 18 hullers banen) og tee 39 (på Intermediatebanen). Disse teesteder vil altså også kunne spilles i sæsonen 2021 og frem. Klubbens bane-, regel- og hcp-udvalg er i øjeblikket i dialog med DGU omkring en officiel rating af disse nye teesteder, som vi håber at have klar til mandag 30/11-2020. Dette betyder, at så snart disse ratings findes, kan vi golfspillere spille hcp-tællende runder gennem vinteren fra disse nye teesteder. Dette være sig gældende både på 18 hullers banen og intermediatebanen.

Greenkeeperne har varslet om større arbejde på 18-hullers banen henover vinteren, hvis vejret altså tillader dem dette. Der kan i den forbindelse ske nedlukning af dele af 18-hullers banen. Det drejer sig om hullerne 1, 2, 3 og 9. Bane-, regel- og hcp-udvalget har fremlagt et foreslag for Ishøj Golf, om etablering af en 13-hullers vinterbane. Denne er den 25/11-2020 blevet godkendt af DGU, som værende hcp-tællende under det nye WHS handicapsystem, som ikrafttræder 1/1-2021, da dette giver muligheder for at spille hcp-regulerende runder på under 18 huller. Dette ville kunne give vores greenkeepere arbejdsro til deres større projekter på disse huller. Så de forhåbentligvis kan have disse afsluttet inden den nye sæson går i gang.
Mere info om dette følger, hvis greenkeeperne og Ishøj Golf vælger at igangsætte dette projekt.

Vi gør medlemmer og gæster opmærksomme på, at greenkeeperne lukker 18-hullers banen ved frost eller sne. Derfor kan din tid henover vinteren blive slettet med kort varsel. Vores intermediatebane vil dog altid være åben for spil, uanset temperaturen og/eller vejrforholdene.

Vi håber, at alle vil støtte op om de givne retningslinjer fra greenkeeperne, så vi alle kan benytte trolleys gennem vinteren på begge vores baner.

Bane-, Regel- og Hcp-udvalget

Ishøj Golfklub

 

Pin It on Pinterest

Share This