Juniortræning

Juniortræning er alders relateret træning for piger og drenge mellem 5 år og 21 år.

Du er meget velkommen til bare at møde op og deltage i dagens træning, for at se om golf er noget for dig. Hvis du har behov for at låne udstyr, skal du bare henvende dig i Proshop inden træningen begynder, så finder vi det til dig.

Vi ved at man kan have brug for at afprøve noget nyt flere gange, før man beslutter sig for at tilmelde sig. Derfor tilbyder vi, at du kan komme til træning tre gange helt gratis, så du kan mærke efter om golf er noget for dig.

Til træningen møder du også andre juniorspillere, og her er rig mulighed for at stille en masse spørgmål og lære de andre spillere at kende.

Finder du ud af at det golf er for dig, så klarer trænerne din tilmelding her på stedet.

Undervisning

Vi har juniortræning hver tirsdag og torsdag i sæsonen (primo april til slut juni). Vi mødes på Driving Range.

  • Tirsdag kl. 17:00 – 18:00 – For alle
  • Torsdag kl. 16:00 – 17:00 – For de øvede

Efter træning tirsdag er der fællesspisning i Ishøj Golfs restaurant, Kanehøjgaard, for dem som har lyst.

Påklædning

Klæd dig altid på efter vejret. Det er ikke sjovt at stå på Driving Range i stiv kuling iført shorts. Vi har åbne vider, hvilket betyder at der er lidt mere vind end hjemme i haven.