Nyhedsbrev fra Begynder- og Breddeudvalget

Kære golfere – nye som gamle medlemmer.

Træningen er godt i gang og der trænes på livet løs.

De prøvemedlemmer der ikke er kommet på hold i maj måned får muligheden i juni måned.

Alle i Ishøj Golf glæder sig til at tage vel imod vores nye medlemmer og håber at de får nogle gode oplevelser og bliver lige så bidt af sporten, som vi er blevet.

Vi har etableret træningsforløb på følgende datoer i juni måned. Tilmelding skal ske i Golfbox. Læs mere nedenfor.

Tilbud til prøvemedlemmer

 

Tirsdage 10.00-12:00 max: 12
6. juni Putning
13. juni Kort Indspil
20. juni Langt indspil
27. juni Lange slag

 

Tirsdage 18.00-20.00 max. 24 Fredage 13:00-15.00 max 12
6. juni Putning 2. juni Putning
13. juni Kort Indspil 9. juni Kort Indspil
20. juni Langt indspil 16. juni Langt indspil
27. juni Lange slag 23. juni Lange slag

Regelaftener

Frem til og med august, vil der blive 3 regelaftener. Det vil blive:

  • 15. maj
  • 15. juni
  • 14. august

Alle regelaftner er kl. 18 til 20 i klubhuset. Indholdet på aftenerne er det samme, så kom når det passer dig bedst. Tilmelding ikke nødvendigt, men giv gerne en melding til shoppen, om at du kommer.

Clinic for alle prøvemedlemmer

Lørdag den 27. maj kl. 10:00 til 11:00 vil der blive holdt en fælles samling, hvor pro træneren vil demonstrere bunkerslag og vi efterfølgende prøver at spille en rigtig golfturnering. Der vil være golfguider til stede, der vil bistå alle deltagere, så alle får en god dag ud af det. Dagen vil blive sluttet i klubhuset ca. kl. 14.

Vi gentager en clinic med samme indhold lørdag den 1. juli. Tilmelding til begge clinics sker i Golfbox, mere herom senere.

Onsdagsspil – et tilbud til medlemmer og prøvemedlemmer med HCP 36+

Om onsdagen vil der fra kl. 17 gå 3-bolde ud på intermediatebanen. Hver bold vil få tilknyttet en golfguide, hvis fornemste rolle er at hjælpe jer med at få en god oplevelse på golfbanen samt udfyldning af korrekt scorekort.

Der vil være mulighed for spisning i klubhuset efter spil.

Tilmelding i Golfbox – eller i shoppen, senest på dagen kl. 12.00.

Holdundervisning – et tilbud til medlemmer med HCP 32+

Tilbuddet er målrettet eksisterende medlemmer (ikke prøvemedlemmer) af Ishøj Golfklub og giver mulighed for at deltage i en holdundervisning med et specifikt tema. Undervisningen er gratis for medlemmer og efter først til mølle.

Tilmelding til undervisningsdage i maj starter nu og der vil blive åbnet op i Golfbox for tilmelding til juni holdene den 24. maj. For at så mange som muligt kan få glæde af tilbuddet, kan man højst melde sig til to af de nedenfor nævnte lektioner.

Det kræver mindst 6 tilmeldinger for at en lektion gennemføres – og der kan højst deltage 10 på et hold.

Holdundervisning
12. maj 15-16 Pitch
15. maj 13-14 Putting
19. maj 15-16 Lange slag
22. maj 13-14 Chip
26. maj 15-16 Lange slag
29. maj 13-14 Pitch
5. juni 13-14 Korte jern
12. juni 13-14 Fairway
16. juni 15-16 Putting
19. juni 13-14 Driver

Vi glæder os til at se så mange som muligt benytte vores dejlige træningsfaciliteter – og ikke mindst til at se mange glade medlemmer.

Med venlig hilsen

Trænere og begynder/breddeudvalget
Ishøj Golf

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.