Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Ny pro-træner i Ishøj Golf

Marc Molin - Pro-træner, Ishøj Golf
”Jeg glæder mig utroligt meget til at møde medlemmerne,
og til at være en del af teamet der skal forme fremtiden for Ishøj Golf”,
siger Ishøj Golf nye pro-træner Marc Molin.

Vi er stolte over at kunne knytte en af Skandinaviens dygtigste og mest kompetente golftrænere til Ishøj Golf, som vores nye pro-træner.

Vi byder velkommen til Marc Molin, 32 år og bosiddende syd for Malmø, sammen med sin hustru Alexandra og børnene Noah og Maya.

Marc nyder at undervise spillere i alle aldre, og på alle niveauer. Sidste år blev Marc inviteret af DGU til at dele ud af sin viden i forbindelse med deres Landseminar for juniorledere og PGA trænere.

Marc erindrer tiden i Ishøj Golf: ”Jeg husker tydeligt det dejlige sammenhold, og den hyggelige atmosfære blandt medlemmerne i Ishøj Golf, og da Kaare kontaktede mig og fortalte mig om de meget spændende visioner for anlægget, var det en mulighed jeg ikke kunne sige nej til”.

Med i sin golf-bag har Marc vel nok en af de mest grundige trænerbaggrunde, man kan tænke sig; Kombinationen af at være Certified TrackMan Master og en af fem Managing Partnere hos GameLikeTrainingGolf Worldwide gør, at Ishøj Golf får adgang til mange værdifulde ressourcer gennem Marc’s tilknytning til klubben.

Marc er kendt for at sætte en ære i at kunne forklare de mest komplekse ting på en enkel og letforståelig måde. En af Marcs forcer, er hans evne til at kombinere praktisk erfaring med stor teoretisk indsigt. Videnskaben bag læring, og ”det optimale læringsmiljø” har været en passion for Marc helt tilbage fra da han selv var udøver i diverse sportsgrene.

Så vi ser frem til, at klubbens medlemmer på alle niveauer, får lejlighed til at nyde godt at Marcs store golfviden og ligefremme måde at lære fra sig.

Marc Molin tiltræder d. 1. januar 2019 og kommer fra en stilling som golftræner i Københavns Golfklub.

Det sidder på rygraden hos de fleste golfspillere: Valget af teestedet foregår helt automatisk, herrerne går uden at tænke over det mod de gule klodser, mens damerne kigger efter det røde teested. Men sådan behøver det ikke at være! For mange golfspillere vil det give en sjovere og anderledes golfoplevelse at spille fra et andet… Continue Reading

⛳️  ProShop  ⛳️ Shoppen åbner kl.14 tirsdag d. 3.oktober Personalet er på messe og se på ✔️ Nyt udstyr ✔️ Lækkert tøj Vi glæder os til at vise jer det i det nye år 👍🏼 Continue Reading

Alt imens klubbens greenkeepere tilbragt timevis med at vedligeholde banerne har de tænkt kreative tanker og er nu klar til at invitere alle klubbens medlemmer til en ganske særlig turnering, hvor de sædvanlige retningslinjer er sat ud af spil. Præcis hvilke løjerlige påfund og spændende udfordringer greenkeeperne har fundet på afsløres først på selve dagen!… Continue Reading

Vi har 3 bags med Taylor Made demo køller til og med 5. september. Ring til os i Proshop på 7171 2971 og book en opmåling med Søren eller Thomas. Du er altid velkommen til at slå et smut Proshop forbi før eller efter din runde på banen. Continue Reading