Begynderaktiviteter

Hos Ishøj Golf gør vi hvad vi kan, for at nye medlemmer skal føle sig velkomne og klædt på til spillet.

Golf er en social aktivitet for alle aldre. Så jo hurtigere du lærer spillet, etiketten og andre spillere at kende, jo sjovere bliver det at spille.

Alle aktiviteter koordineres af begynderudvalget, i samarbejde med Ishøj Golf A/S og Dansk Golf Akademi.

Læs mere om udvalget her

 

Ishøj Golfklubs Begynder Guide 2024

Onsdagsgolf – for begyndere

Ishøj Golfklub har et tilbud til alle nybegyndere, som gerne vil lære andre nye golfere at kende og samtidig lære grundlæggende spil og etikette i praksis.
Hver onsdag  kl. 17 i sæsonen er der reserveret tider til vore nye golfere, hvor I har mulighed for at spille golf på Intermediatebanen sammen med andre nye golfere. Erfarne golfguider hjælper dig med at opnå praktisk erfaring, guider dig sikkert rundt og fortæller, hvordan golfetiketten føres ud i livet.

Det er vigtig at mødes i gården kl. 16:45 – så man lige får hilst på hinanden – det sociale er vigtigt.

Tilmelding foregår på den relevante Golfbox Turnering mandagen før. Vi forsøger at koble en baneguide på hver bold.

Sæsonen starter i primo april og slutter med udgangen af september.

Banegodkendelse

Når du har bestået regelprøven, deltaget i undervisning og er under 54 i handicap er du klar til at tage den praktiske prøve til stor bane. Denne er af uformel karakter og tjener blot til at sikre en passende forståelse af etikette og regler i praksis.

Man skal således ikke opnå en bestemt score på dagen!

Banegodkendelse foregår som regel om onsdagen.

Man tilmelder sig til banegodkendelse i shoppen, som kontrollerer man har været igennem alle elementer

Regelundervisning

Vi laver løbende regelkurser efter behov. Ishøj Golfklubs regelkyndige vil stå for regelundervisningen en aften fra 18-20.
Du skal tilmelde dig i GolfBox, hvor de forskellige kurser vil være slået op som “turneringer” 

Hvordan udfylder jeg et scorekort?

Hvordan logger jeg på GolfBox?

Hvordan bestiller jeg en tid i GolfBox?

Hvordan bruger jeg GolfBox App?

Findes både til Android og iOS

Pin It on Pinterest

Share This