Ishøj Golf Klub har et tilbud til alle begyndere, som gerne vil lære andre nye golfere at kende og samtidig lære grundlæggende spil og etikette i praksis.
Hver Onsdag  kl. 17-18 er der reserveret tider til vore nye golfere hvor I har mulighed for at spille golf på Intermediate banen sammen med andre nye golfere. Golfguider hjælper og guider jer sikkert rundt og fortæller, hvordan golfetiketten føres ud i livet.

Tilmelding til mandagsgolfen fungerer på den måde, at du skal reservere en tid på golfbox i tidsrummet 17-18 senest fredagen før. Vi forsøger at koble en baneguide på hver bold, så husk ikke at melde dig på en bold, hvor der i forvejen er tilmeldt tre spillere. Den ledige plads er nemlig forbeholdt baneguiden.

Det er vigtigt at huske på, at golf er en social aktivitet. Så jo hurtigere du lærer spillet, etiketten og andre spillere at kende, jo sjovere bliver det at spille.

Sæsonen starter i April og slutter med udgangen af September

Turneringer
Turneringsudvalget arrangerer kaninturneringer på intermediate banen på dage hvor der også spilles turneringer på mesterskabsbanen, Turneringerne er forbeholdt begyndere. Kaninturneringen skydes i gang med en forsinkelse på 2½ time. På den måned slutter turneringen på 18-hullers banen samtidig med kaninturneringen på Intermediate, og alle spillere mødes efterfølgende til fællesspisning og præmieoverrækkelse i klubhuset. Det er en rigtig god måde at lære nye spillere at kende på og de traditioner, der er forbundet med turneringerne i Ishøj Golf Klub.

God fornøjelse
Vi glæder os til at se dig på Intermediate banen i løbet af sæsonen.

Med venlig hilsen

Begynderudvalget